Et grønt åndehul i byens centrum, hvor beboerne og borgerne i byen kan føle sig velkomne.
Boligprojektet er placeret i Støvring Midtby med tæt tilknytning til byens aktive bymidte på den ene side og jernbanen på den anden side. Projektet tager udgangspunkt i ideen om et indvendigt gårdrum, der både kan benyttes af beboerne og af byen for på den måde at skabe møder mellem mennesker. Omkring gårdrummet er placeret forskellige bygningstyper med blandt andet tre punkthuse mod jernbanen.
I det indvendige gårdrum skabes et interessant og attraktivt urbant byrum, der er hævet op over en parkeringskælder. Gårdrummet er designet med en mangfoldig grøn beplantning og forskellige former for ophold. Projektet består af 80 lejligheder i forskellige størrelser samt et større erhvervslokale langs Jernbanegade.