VILLA MED STORE VINDUESPARTIER


PROJEKTTYPE: Villa

BELIGGENHED: Aars

UDARBEJDET: 2019

OPFØRT: 2020

AREAL: 182m²

BYGHERRE: Privat

YDELSER: Forsikringsopgørelse, Arkitektrådgivning, Myndighedsbehandling og forhåndsdialog, Projektering, Ingeniørrådgivning, Byggetilsyn, Afleveringsforretning

SAMARBEJDSPARTNERE: NCO Byg, Aars A/S


På en højt beliggende grund med udsigt over et større engareal ligger denne 182 m² arkitekttegnede villa. Villaen med de store vinduespartier åbner sig op imod udsigten i vest.

Efter den eksisterende villa nedbrændte i 2019, udførte BK NORD’s dygtige bygningskonsulent og rådgiver registrering og skadesopgørelse af den nedbrændte bolig, hvorefter vores arkitekt tegnede den nye villa.

I villakvarteret, hvor boligerne ligger som perler på en snor med samme markante facadelinje, har det været vigtigt at sikre, at boligen falder godt ind imellem de øvrige boliger langs vejen og følger samme facadelinje. Derfor gør villaen ikke meget væsen af sig fra vejsiden mod sydøst, hvor facaden er lav og af mere privat karakter.

Mod nordvest åbner villaen sig derimod helt op mod den flotte udsigt med store vinduespartier. De karakteriserer villaen, som kun er brudt af to murpiller, der markerer boligens rum i facaden.

Villaens 182 m² fordeler sig i en næsten kvadratisk grundplan med køkken-alrum og opholdsstue i åben forbindelse, tre store og velindrettede værelser, to badeværelser, en rummelig entré, samt et bryggers med overdækket adgang til en lukket garage og skur.

Allerede i entréen får man et strejf af udsigten, som indrammes af fordelingsgangens skillevægge. Fordelingsgangen betjener de tre værelser og et badeværelse. Villaens master bedroom har egen adgang til badeværelse og walk-in.

Villaens leverum er køkken-alrummet og opholdsstuen, hvor den store facade mod nordvest udgøres af tre 182, som udvisker grænsen imellem ude og inde, og lukker udsigten og lyset langt ind i boligen. De to murpiller, som opbryder facaden, definerer indretningen med køkken-alrum til den ene side, og opholdsstue til den anden. De store skydedøre giver flydende og niveaufri adgang til en bred terrasse med glasværn, som tillader frit udkig mod engarealet i vest.

Villaen er opført i gode, gedigne materialer med en lys mursten på facaderne og zink på sternkant og nedløb. Udhængets underbeklædning er malet af flere omgange, så monteringsskruerne bliver usynlige. Det lyse udtryk ’løfter’ taget, så det synes let som en elegant hat på den kvadratiske villa.

En tæt dialog med bygherre og en høj standard på byggepladsen har resulteret i et godt samarbejde imellem alle byggeriets parter. Det har sikret en god proces igennem hele projektet.

BK NORD’s ydelser har omfattet skadesopgørelse ifm. forsikringssag, forhåndsdialog med kommune, skitseprojektmyndighedsprojekt og -dialog, projekteringtilsyn og afleveringsforretning.

Læs mere om hvad BK NORD kan gøre for dig lige her: Boligbyggeri

Kontakt os for en uforpligtende snak om opførelse af din nye villa