Projekt Tuborg Park i Aalborg

Det tidligere Tuborg-depot på Postmestervej 10 i Aalborg er ved at blive omdannet til et attraktivt boligområde i hjertet af Aalborg.
Grunden grænser op mod et boligkvarter mod vest, jernbanen mod nord og et erhvervsområde mod øst. Bebyggelsen er tegnet af UBN ARK i Hjørring og bliver opført med to boligblokke, der danner ryg mod bane- og erhvervsområderne mod øst og nord.
Forskudt langs grænsen mod vest placeres 4 punkthuse, som er med til at afgrænse et grønt opholdsareal mellem bygningerne. Punkthusene ligger forskudt for at undgå skyggegener på bebyggelsens terrasser og i fællesområdet.
Man ankommer til grunden via Forchhammersvej og har mulighed for parkering på en større anlagt parkeringsplads mod nord eller i umiddelbar nærhed til boligerne på parkeringspladserne, som ligger langs boligbebyggelsens kant.

 

BK NORD er tilsynsførende på dele af byggeriet og udfører eksempelvis:

– Gennemgang af prospekt og købsaftale i samarbejde med kundens advokat.
– Forhandlinger i forhold til til-/fravalg.
– Tilsyn med rapportering under opførelse, så konstruktioner, stabilitet, teknik og det generelle håndværk udføres korrekt.
– Opfølgning på tilsynsrapporter, og sikring af at tilsynspunkterne bliver udbedret.
– Gennemgang af byggeriet 1 uge før overtagelse og betaling (ved udlejning min. 2 – 3 uger før).
– Opfølgning på fejl/mangler, så de bliver udført inden fuld betaling.
– Gennemgang af afsluttende økonomi, ift. Købsaftale, til-/fravalg osv.
– 1 år efter overtagelse bliver der normalt lavet en gennemgang for fejl/mangler, så disse kan blive udbedret.

Påtænker du at investere i en ny ejerlejlighed eller i hele boligejendomme til udlejning?
Særligt hvis der er tale om projektkøb, er det meget vigtigt at være helt sikker på konditioner, omfang og kvalitet – inden underskrift af en købsaftale.

BK NORD A/S har igennem de sidste 5 år hjulpet mange kunder med lignende projekter – har du spørgsmål til DIT konkrete projekt, så kan du altid kontakte os.

Læs mere om hvad BK NORD kan gøre for dig lige her: Erhvervsbyggeri

Kontakt os for en uforpligtende snak om dit nye erhvervsbyggeri